I kælderen ved Frimestervej 9 findes foreningens vaskeri, et vaskeri der er leveret og serviceret af Saniva. Oplever du fejl bør du i første omgang kontakte viceværten - der vil kontakte Nortec hvis problemet kræver besøg fra dem.

Vaskeriet består af 2 vaskemaskiner og en tørretumbler.

  • En vask koster 15 kroner per maskine (inkl. vaskemiddel)
  • Tørring koster 1 kr. per 7 minutter. 

Indholdet fra begge vaskemaskiner kan være i tørretumbleren på samme tid.

For at benytte vaskeriet skal du have en brik til systemet. Betalingen for vaskerierne registreres med brikken, og sendes via fællesudgifterne.

Du har mulighed for at lave internetreservationer via det elektroniske betalingssystem på dette link:

http://vaskeri.fritegl.dk/ke.htm

 

Bemærk. Vaskeriet er et blødtvandsvaskeri hvor sæbedosering er indbygget med Neutral vaskemidler. Hvis du ønsker at benytte dit eget vaskemiddel skal det ske med vaskebold. Da det er blødtvandsvaskeri skal du huske dette i doseringen (det gør en stor forskel i doseringen da vandet i København er hårdt – altså fyldt med kalk). Vaskeriets betalingssystem er online, så reservationer kan ske via nettet eller via app’en Easy Laundry der findes i Google Play, Apple Store og Windows Phone Store. I systemet er der også SMS option, så via online systemet kan du registrere dit mobilnummer og modtage sms beskeder der minder dig om reservationer og når en vask er færdig.